Vilkår og betingelser

Gældende pr. 01.01.2024

Baggrundsoplysninger

HOODI ApS tilbyder en webbaseret foreningsplatform målrettet grundejer-, andelsbolig- og ejerforeninger. Platformen kan benyttes til blandt andet medlemsadministration, kommunikation, økonomistyring samt aktiviteter i relation til drift af foreningen.

Platformen drives og vedligeholdes af:

HOODI ApS
Frydenborgvej 27D st. th.
3400 Hillerød

CVR-nr.: 43993283
E-mail: support@hoodi.dk
Hjemmeside: www.hoodi.dk

Hvad I får

Jeres forening vil få mulighed for at benytte Platformen. Vi leverer Platformen 'som den er' og planlægger løbende at forbedre og videreudvikle tjenesten.

Ikrafttrædelse, binding og opsigelse

Disse vilkår træder i kraft fra det tidspunkt, hvor en repræsentant for jeres forening accepterer dem som en del af oprettelsesprocessen.

Der er ingen bindingsperiode for jer.

Vi forbeholder os retten til at ophæve jeres adgang til HOODI med tre måneders skriftligt varsel.

Abonnement og betaling

Prisoplysninger er tilgængelige på vores hjemmeside, inden for platformen, eller som en del af et skræddersyet tilbud vi udarbejder til jer.

Abonnementer fornyes automatisk og kan opsiges når som helst af jer ved skriftlig anmodning eller direkte gennem Platformen. Vi kræver automatisk betaling via MobilePay eller betalingskort (Dankort, Visa eller Mastercard).

Manglende betaling kan resultere i midlertidig suspendering af adgangen til de abonnerede funktioner, indtil betaling er modtaget.

Når en tjeneste er købt, er handlen endelig. Refundering for allerede foretagne køb er ikke mulig.

Skulle vi på noget tidspunkt beslutte at udfase en funktion eller abonnementstype, vil dette blive gjort med et skriftligt varsel på mindst 3 måneder.

Rettigheder: Vores er vores, jeres er jeres

HOODI ApS besidder alle rettigheder til Platformen. Jeres forening bliver tildelt en ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig og tidsbegrænset licens til at anvende Platformen.

Jeres forening beholder ejendomsretten til alt indhold, der genereres eller uploades til jeres konto. Dette indebærer, at alt materiale, som I udarbejder eller uploader på platformen, tilhører jer.

Ordentlig og sikker behandling af jeres indhold

Indhold tilføjet til jeres foreningskonto på HOODI håndteres med høj behandlingssikkerhed, integritet og fortrolighed.

Vi skal sikre Platformen

Det er vores pligt at sikre Platformen og personoplysningerne gemt på jeres foreningskonto. Konkret skal vi implementere de nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre utilsigtet eller ulovlig ødelæggelse, tab, forringelse, uautoriseret offentliggørelse af, eller adgang til, oplysningerne.

Dette skal gøres i overensstemmelse med Databeskyttelsesloven, GDPR og anden gældende lovgivning. Vi vil kontinuerligt følge 'best practice' i drift af web- og mobilapplikationer, herunder at benytte opdateret server-software, kryptering, backup, logning osv. Vi er kun ansvarlige for sikkerhedsbrud, som vi rimeligt kunne have beskyttet os imod eller forhindret ifølge ovenstående.

I er ansvarlige for jeres indhold

Jeres forening ejer indholdet. I er ansvarlige for alt indhold på jeres foreningskonto. Det forventes, at I friholder Platformen for stødende indhold og overtrædende adfærd. Overtrædelser kan føre til blokering af en medlemskonto. Desuden kan I håndhæve Retningslinjer for god opførsel på HOODI eller andre politikker, I selv vedtager.

Vedrørende anstødeligt eller krænkende indhold, som overtræder immaterielle rettigheder eller er ulovligt, gælder følgende:

-  Vi skal ikke aktivt overvåge jeres konto for sådant indhold

-  Bliver vi opmærksomme på sådant indhold, skal vi informere jer

-  Vi skal slette sådant indhold efter jeres instruks, eller hvis vi finder det nødvendigt

I skal holde os skadesløse for krav i forbindelse med indhold på jeres foreningskonto.

Særligt om personoplysninger

I forbindelse med leveringen af platformen og tilhørende services behandler vi en række personoplysninger på vegne af jer. Behandlingen af personoplysninger reguleres særskilt i vores Databehandleraftale.

Vi må lave og offentliggøre anonyme analyser

Vi forbeholder os retten til at undersøge generelle brugsmønstre på Platformen og at skabe anonyme statistikker, der kan inkludere jeres data, dog aldrig i en form der kan spores tilbage til jeres forening eller medlemmer. Disse anonyme analyser kan vi offentliggøre efter eget skøn.

I kan få jeres indhold ved ophør

Ved opsigelse eller andet ophør af denne aftale, kan I bestille en gratis elektronisk kopi af al jeres indhold. Denne kopi vil ligge klar inden for en måned, og vi giver jer adgang til den via en beskyttet web-adresse, som vi oplyser jer nærmere om. Kopien vil være tilgængelig 3 måneder fra ophørsdatoen, hvorefter den vil blive slettet.

Vores ansvarsbegrænsning

Vi vil bestræbe os på at sikre, at Platformen er operationel på alle tidspunkter. Det skal dog nævnes, at vi ikke kan gardere os imod uforudsete tekniske fejl eller nedbrud af servere. Desuden kan der forekomme kortvarige perioder, hvor Platformen ikke er tilgængelig, når vi udfører opdateringer.

Som det er nævnt tidligere, forbeholder vi os retten til at foretage ændringer og forbedringer af Platformen. Platformen udbydes 'som den er', uden nogen form for garanti.

Vi påtager os ikke ansvar for direkte eller indirekte tab i relation til brugen af Platformen, herunder, men ikke begrænset til, skader forårsaget af hackerangreb, virus, stormskader eller anden form for force majeure.

Skulle vi pådrage os et erstatningsansvar, vil dette ikke overstige det beløb jeres forening har betalt til HOODI ApS inden for de 12 måneder, der forudgår den begivenhed, som kravet er baseret på.

Ændringer i vilkårene

Vi forbeholder os retten til at foretage opdateringer af disse vilkår vedrørende ændringer i produktets navn (HOODI), web-adresser, grammatik, samt opdatering af vores kontaktinformation, både fysisk og elektronisk. Ligeledes kan vi opdatere links til underdatabehandleres information om databehandling i databehandleraftalen.

Vi kan frit overdrage denne aftale til en anden juridisk person (for eksempel et ApS, A/S eller i forbindelse med et salg), så længe vi underretter jer mindst 14 dage i forvejen.

Vilkårsændringer kan gennemføres med 1 måneds skriftligt varsel. De til enhver tid gældende vilkår kan findes på vores hjemmeside (hoodi.dk/vilkaar).

Brud på vilkårene

I har til enhver tid mulighed for at opsige aftalen uden bindingsperiode.

Vi forbeholder os retten til med det samme at begrænse jeres adgang og med en skriftlig varsling på 7 dage at opsige jeres foreningskonto, hvis I inden for eller gennem brugen af Platformen:

-  har foretaget ulovlige handlinger (eller hvis vi har grund til at mistænke dette)

-  har afgivet urigtige eller juridisk ugyldige oplysninger, eller

-  på anden måde har overtrådt nærværende vilkår uden at have rettet indenfor 5 arbejdsdage efter at have modtaget skriftlig notifikation herom

Forløb ved ophør af aftale/foreningskonto

Aftalen kan opsiges af både jer og os. Opsigelsen skal foretages skriftligt og skal indeholde en specifik dato for, hvornår aftalen ønskes ophørt. Opsigelsen kan ske elektronisk via Platformen.

Efter modtagelse af jeres opsigelse, eller efter at vi har sendt en opsigelse til jer, vil følgende proces finde sted:

-  I vil få mulighed for at få udleveret alt jeres materiale, som beskrevet i afsnittet "I kan få jeres indhold ved ophør".

-  Jeres adgang til Platformen vil blive afsluttet pr. den aftalte ophørsdato.

-  Vi vil opbevare jeres data i 3 måneder efter ophørsdatoen. Efter denne periode vil data blive slettet fra vores systemer over en tidsramme på op til 180 dage. Vi gemmer fortsat oplysninger som vi er lovmæssigt forpligtede til.

Lovvalg og værneting

Skulle vi befinde os i den uheldige situation, hvor vi efter flere forsøg og forhandlinger ikke har kunnet løse en uoverensstemmelse, vil enhver tvist blive afgjort i overensstemmelse med dansk lovgivning og skal indbringes for Hillerød Byret som værneting.