Fællesarealer kan blive fritaget for grundskyld

Den grønne plæne, legepladsen og stien kan slippe for grundskyld igen.
Et samlet politisk flertal vil give kommunerne lov til at fritage foreningernes fællesarealer - og fritagelsen kan gives med tilbagevirkende kraft fra 2022.

Siden 2025 har grundejerforeninger skullet betale grundskyld af fællesarealer, som tidligere stod til 0 kr. i ejendomsvurderingen. Vi har tidligere beskrevet reglerne og lavet en gratis beregner, hvor I kan se, hvad det betyder for jeres forening. Nu er der politisk bevægelse: Den 04.10.2026 meldte skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt og en samlet forligskreds ud, at reglerne skal lempes.

Hvad går aftalen ud på?

Ifølge Skatte- og Vækstministeriets pressemeddelelse vil ministeren ved lov give kommunerne mulighed for at fritage fællesarealer for grundskyld. Bag aftalen står Socialdemokratiet, SF, Moderaterne, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. De vigtigste punkter er:

• Kommunerne får mulighed for at fritage fællesarealer for grundskyld.
• Fritagelsen gælder fællesarealer, der ikke eller kun i meget begrænset omfang kan bebygges - typisk grønne områder, stier, legepladser og opholdsarealer.
• Arealet skal være ejet af en grundejerforening, en andelsboligforening eller et alment boligselskab.
• Fritagelsen kan gives med tilbagevirkende kraft fra skatteåret 2022.
• Regeringen har afsat 10 mio. kr. om året på det kommende finanslovsforslag, og ministeriet vurderer, at ca. 4.500 ejendomme kan blive omfattet.

Det er helt skævt, fordi vi beskatter et areal, der ikke kan bygges på, og som ikke kan sælges fra.

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, 04.10.2026

En mulighed - ikke en automatisk fritagelse

Det vigtigste ord i aftalen er "mulighed". Loven skal give kommunerne lov til at fritage fællesarealerne, men den pålægger dem det ikke. Det bliver altså jeres kommunalbestyrelse, der beslutter, om fællesarealer i kommunen skal fritages, og det kan blive forskelligt fra kommune til kommune.

Hvordan kommunerne skal behandle sagerne, og om foreningen selv skal søge, er endnu ikke beskrevet. Det bliver først klart, når lovforslaget er fremsat.

Hvilke fællesarealer kan blive omfattet?

Ud fra pressemeddelelsen er der to betingelser: hvem der ejer arealet, og hvad man må bygge på det.

Arealet skal stå på foreningen

Fællesarealet skal være ejet af en grundejerforening, en andelsboligforening eller et alment boligselskab. Ifølge Vurderingsstyrelsen kan grundejere også eje et fællesareal direkte i fællesskab, uden om en forening. Står jeres areal på den måde, ser det ikke ud til at være omfattet, som forslaget er beskrevet nu.

Tjek derfor, at arealet står registreret på foreningens CVR-nummer. Har foreningen ikke et CVR-nummer endnu, kan I se, hvordan I opretter det. Det er i forvejen et krav, når foreningen ejer et fællesareal.

Arealet må ikke kunne bebygges

Fritagelsen gælder arealer, der ikke eller kun i meget begrænset omfang kan bebygges. Vurderingsstyrelsen vurderer som udgangspunkt fællesarealer som rekreative arealer, hvor der kun må stå småbygninger. Men åbner lokalplanen for, at arealet kan bruges til for eksempel boliger, vurderes det også ud fra det - og så er det netop ikke et areal, der "ikke kan bebygges".

Har I tinglyste servitutter eller andre begrænsninger, der forhindrer byggeri på arealet, er det derfor vigtigt, at I kan dokumentere dem. Det gælder over for Vurderingsstyrelsen, og det bliver formentlig også relevant over for kommunen.

Hvad betyder tilbagevirkende kraft fra 2022?

For de fleste foreninger er det mindre dramatisk, end det lyder. Stod fællesarealet til 0 kr. i den tidligere vurdering, bliver grundskylden for 2022, 2023 og 2024 også 0 kr., fordi grundskatteloftet - det gamle loft over, hvor meget grundskylden må stige fra år til år - stadig gjaldt i de år. Det fremgår af Vurderingsstyrelsens vejledning. For de foreninger starter regningen først i 2025, hvor grundskylden indfases med 4,75 % af det fulde beløb om året.

Tilbagevirkningen betyder derfor mest for foreninger, der allerede har betalt grundskyld af et fællesareal - for eksempel fordi de har fået en foreløbig vurdering og en opkrævning i 2025. Hvordan en eventuel tilbagebetaling skal foregå, er endnu ikke beskrevet.

Mange foreninger har slet ikke fået en regning endnu, fordi de endelige vurderinger er forsinkede. Når den kommer, kan den dække flere år på én gang.

Se hvad det betyder for jeres forening

Før I kan tage stilling til noget, skal I vide, hvilke fællesarealer foreningen står som ejer af, og hvad grundskylden kan blive. Det kan I se i vores gratis grundskyld-beregner: Indtast foreningens CVR-nummer eller navn, så finder vi de fællesarealer, foreningen ejer, og viser den forventede grundskyld år for år.

Det kan bestyrelsen gøre nu

Få overblik. Find ud af, hvilke arealer foreningen ejer, og hvad grundskylden kan blive - for eksempel med beregneren.

Tjek ejerskabet. Står fællesarealet på foreningens CVR-nummer? Ejerskabet fremgår af Ejerfortegnelsen, som kommunen opdaterer, og af tinglysningen på tinglysning.dk.

Find dokumentationen frem. Lokalplan, tinglyste servitutter og andre papirer, der viser, at arealet ikke kan bebygges. Læg dem et sted, hele bestyrelsen kan finde dem, for eksempel i foreningens dokumenter i HOODI.

Behold grundskylden i budgettet. Indtil loven er vedtaget, og kommunen har truffet en beslutning, skal foreningen regne med at betale. Fjern derfor ikke posten fra budgettet endnu. I økonomimodulet i HOODI kan I lægge den ind som en fast post.

Gem opkrævninger og betalinger. Har foreningen allerede betalt grundskyld af et fællesareal, så sørg for at kunne dokumentere det, hvis der bliver mulighed for at få pengene tilbage.

Spørg kommunen, når loven er vedtaget. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om muligheden bliver brugt. Står flere foreninger i kommunen i samme situation, kan det give mening at henvende sig samlet.

Orientér medlemmerne. Grundskylden er en udgift, medlemmerne betaler via kontingentet. Fortæl dem om aftalen - og om, at intet er ændret endnu - for eksempel i et nyhedsbrev eller på næste generalforsamling.

Aftalen er en god nyhed for mange foreninger, men den ændrer ikke noget fra den ene dag til den anden. Få styr på, hvilke arealer foreningen ejer, og hvad de kan koste. Så er bestyrelsen klar, når loven er vedtaget, og kommunen skal tage stilling.